Hvorfor får man acne?
I puberteten øges kroppens produktion af mandligt kønshormon (androgen) hos begge køn. Det stimulerer talgkirtlerne til en øget produktion af hudfedt. Talgkirtlerne findes primært i ansigt og ryg og bryst.
Hos nogle personer er talgkirtlerne ekstremt følsomme overfor mandligt kønshormon. Det er disse personer, som oftest er mænd, der rammes af acne i så svær grad, at det er nødvendigt med lægehjælp.
Samtidig med, at produktionen af hudfedt øges, vil talgkirtlernes udførselsgange forsnævres, så hudfedtet får svært ved at komme ud. Men produktionen fortsætter uanfægtet. Det bevirker, at der dannes en øm bule, nærmest som en ballon, der fyldes med vand, indtiltalgkirtlen ødelægges, hudfedtet siver ud i huden, og der kommer en pusfyldt bums.
Bumserne opstår på grund af hudbakterien Propionebacterium acnes, der lever af hudfedt. Undernedbrydningen af hudfedtet dannes der affaldsstoffer og fedtsyrer, som irriterer talgkirtlen, så der opstår betændelse i den.
Hvordan føles acne?
Først viser det sig som åbne og lukkede hudorme. De lukkede hudorme ses som små hvide knopper, de åbne som mørkt farvede pletter, der kan klemmes ud af huden. De lukkede hudorme kan udvikle sig til ømme, røde, småknuder, der afløses af egentlige bumser, somindeholder nedbrudt hudfedt. Betændelsen aftager over dage til uger afhængigt af sværhedsgraden